I dag blev løbeturen konverteret til en gåtur - og så er det muligt at have kameraet med. Endnu en gang bød Damhussøen på en flot solnedgang og fantastisk aftenbelysning.
I den forgangne uge læste jeg Vanløse Bladet fra 6. oktober og her faldt jeg over et læserbrev (Det kan læses her på side 6 nederst til venstre). Kort fortalt ønsker brevskriveren at der skal laves belysning på hele stisystemet omkring Damhussøen, så det ikke er så utrygt at motionere i de tidlige og sene dag- og aftentimer i vinterhalvåret.
Mørkerad
Umiddelbart en forståelig tanke. Som barn var jeg meget mørkerad og jeg kan sagtens genfinde barndommens frygt når jeg f.eks. er på spejderweekender. Hvor jeg som barn vidste at den var der og frygtede mørket før det kom - f.eks. når natlampen blev slukket - så kommer den bag på mig i dag. For det er ikke altid jeg er bange for mørket.
For snart to år siden var jeg lige begyndt at løbe. Rutinen skulle holdes fast, så selvom jeg var på et spejderledertræf på Houens Odde, så stod jeg tidlig op lørdag morgen for at løbe alene. Det var frisk og støvregnede lidt. Jeg følte mig svært godt tilfreds, da jeg stod og varmede op på den el-oplyste gårdsplads. Belysning var der for at give folk mulighed for at finde toilettet i vintermørket. Efter lidt hoppen og udstrækning begyndte selvtilfredse Fru Green at løbe ud af lejren og ud på spejderområdets grusveje. De er ikke oplyst og jeg nåede ikke langt før der var bælg mørkt. Ikke bare lidt mørkt, men kul sort. Nå, ja, jeg fortsatte på den sidste rest af selvtilfredshed. For jeg var stået op for at løbe på trods af at soveposen var trukket på alt for sent og dagen foran mig uden tvivl vil kræve sit.
Der gik ikke længe før byboen Fru Green mærkede frygten krybe ind i hjertekamret. Jeg var næsten nød til at synge højt for mig selv for at drive mig selv videre ud i det ukendte mørke. Og ukendt var det jo ikke. Jeg kendte jo godt grusvejen på Houens Odde. Nu var den eneste belysning bare lyset på den anden side af Kolding fjord i Skærbæk. Og jeg var alene, mens de andre ledere lå i soveposerne og køkkentanten puslede i køkkenet.
Lysforurening
Jeg kender stadig til at være bange for mørket og føle mig utryg og alligevel er jeg ikke enig med brevskriveren. Jeg kender til vinterens mørke når man motionerer før eller efter arbejdsdagen. Jeg gør det tre gange om ugen hele vinteren, men det til trods, så bør der ikke komme mere belysning på stierne omkring Damhussøen og engen. Jeg startede med at løbe i den møreste tid på vinteren og jeg husker godt at det føltes meget mørkt og utrygt de første par gange.
Spørgsmålet er blot om det virkelig er mere trygt at løbe der langs søen og engen blot fordi der kommer belysning?
Der er ikke mere mørkt end at øjnene når de har vænnet sig til mørket sagtens kan se hvor man løber. Stierne er også så jævne at det ikke er problemet.
Og jeg må spørge mig selv om mørket virkelig er så farligt? Da jeg løb i mørket på Houens Odde kunne jeg ikke lade være med at grine af mig selv. Jeg var nok et af de mest øde steder i området - hvem skulle være der i mørket sammen med mig? Andet end min frygt?
Nu er Houens Odde uden for Kolding ikke Damhussøen i Vanløse. Der er langt flere mennesker i området, men spørgsmålet er alligevel om det virkelig er så farligt. Det mest farlige er at blive overset af en af de fyrer med en hjernen ude af funktion, der kører alt for hurtigt på sin tunede knallert. Dem er der heldigvis ikke så mange af mere.
Og ja, der er sket overfald og blevet røvet tasker, men det sker sjældent og langt hyppigere på andre af Vanløses belyste gader.
Selv hvis stierne blev belyst om aftenen, så vil der stadig være mørke steder at gemme sig og ret beset er man ikke mere tryg.
Jeg synes det vil være trist hvis ikke vi skal have lov at nyde den natur som søen og engen byder på i sin naturligste form - uden lysforurening.
Pengene er bedre brugt andre steder efter min mening.
Der er i hvert fald ikke tvivl om at min tur omkring Damhussøen og engen til aften ikke ville have været lige så smuk, hvis der havde været belysning hele vejen rundt.
- o 0 o -
Nej, mørket har ingen magt i mig. ;-)