En onsdag på hjemmekontoret
4. nov 2009 13:48, Fru GreenEn ganske almindelig dag i hjemmekontoret byder på forskellige indtryk og tanker:
Jeg har fornøjelsen af at se vinterens første snefnug. Der er ikke mange af dem, men de er der.
I dag, som i går og i forgårs, har været præget af at Københavns Lufthavn bruger en anden landingsbane grundet vindretningen og derfor høres kraftig lyd af landende fly hvert 2-3 minut. Det er ikke noget der genere - faktisk forbinder jeg det med noget hyggeligt - spøjst nok.
Jeg nyder at jeg som selvstændig ikke skal bekymre mig om barns sygedage. Som i dag hvor yngste datter er syg og har feber. Så kan hun ligge i stuen, hygge sig og blive puslet om, mens arbejdsdagen alligevel skrider frem. Det er vist en luksus vi (både hr. og fru Green) bør værdsætte.
Dagen skrider frem med mere arbejde og alligevel mulighed for at kigge ud af vinduet, pusle om patienten og nyde hverdagens trivialiteter.

Sigurd Keramik - saltglasert

