Fru Greens gemak

Yngste datter kom hjem fra en uges spejderrejse i Schweiz.

Det var en meget glad pige der steg ud af toget med sovevogne fra Amsterdam, München og Basel. Vi fik et kæmpe knus og så stod munden ikke stille hele turen hjem i bilen.

Der er ikke tvivl om at det har været en kæmpe oplevelse med udfordringer. Hun har fået brugt sit engelsk og kastet sig ud i at tale med de andre spejdere, har skubbet sine egne grænser ved at klatre og rapelle og på andre måder mødt store og små udfordringer, som helt sikkert har betydning i lang tid frem. Det er jo dét der er tanken med spejderlivet.

Og så var der købt en gave til familien. En fin dåse formet som en mælkejunge med chokolade i. Uhmmmm ... den fine dåse kommer til at holde meget længere end indholdet.

Fru Green troede hun kunne snige sig ubemærket ud af huset og hente morgenmad, mens ægtemanden sov. Der var en 16-årsdag, der skulle markeres denne fredag. Medgang og modgang sammen skulle fejres.

Men da hun vender tilbage står hoveddøren åben og udenfor på the-trappen står denne lille opstilling - dannebrog - og Hr. Green har plukket blomster i haven. Morgenfruer, en græskarblomst, spansk margueritte og purløgsblomster.

Fru Green har jævnligt revet ham i næsen at han ikke er særlig romantisk og god til at finde på gaver. Glemt er det fantastiske sølvspænde hun fik i gave det første år de boede sammen i den lille lejlighed. De seneste år har han også fået rigtig greb om det. Men det er sandt at Fru Green aldrig får blomster af sin mand - medmindre han plukker dem i haven. Og det er jo rigtig romantisk - helt fri for at være opstyltet dyrt. Og se det kan gøre Fru Green helt blød om hjertet og geleagtig i knæene.

Og han har gjort det før ... gjort damen blød i knæene. Som den første og eneste gang vi glemte dagen. Som f.eks. da vi havde været gift i 7 år. Havde småbørn på 2 og 4 år. Først op af dagen kom vi begge i tanke om det. Da jeg kom hjem fra et møde om aftenen i det sidste solly, så hang der det smukkeste grønne 7-tal i haven - dekoreret med laurbærkirsbærblade som bund og lyserøde roser plukket af den 4-årige.

Så skam dig Fru Green, hvis du påstår din mand ikke er romantisk. Måske overstrømmer han dig ikke med indkøbt romantik, men som han siger hellere at man viser at man elsker hinanden i den måde man er på i det daglige ... og så forstår han at være romantisk på den helt rigtige måde, når han er endelig er det.

- o 0 o -

 

For to år siden begyndte Hr. Green og yngste datter at løbe 3 gange om ugen og har gjort det siden. Med forskellige tilløb både før og efter fulgte jeg med et halvt år efter - siden 24. december 2007 har jeg løbet fast 3 gange om ugen, så jeg kan markere min 1½ års dag - og ældste datter har været med i de perioder hun ikke har gået til sport.

Så det skulle markeres - vi er ved at lave en tradition - løbeturen bliver denne ene gang om året erstattet med en gåtur hvor der bliver gjort et velfortjent stop ved ishuset.

Det kan godt være solen ikke skinner, men jeg nyder haven. For det er maj og jeg synes lykken er haven i maj ... hvis du som fast læser skulle være i tvivl.

Der kan sagtens være andre ting at slås med. Eget eller andres helbred, en alt for hurtigt kommende deadline, listen med ting der skal laves - der vokser og vokser, bekymring om store og små ting ... men det hele bliver pakket lidt ind i vat for en stund når jeg kan nyde haven med fuglefløjt og katteleg. Så pumpes der lidt frisk energi direkte ind, der hvor det virkelig batter.

I går, d. 13. maj, så jeg pludselig at de først clematis på terrassen var sprunget ud. Jeg har andre sorter i haven, der er sprunget ud tidligere, men min to lilla på terrassen er noget særligt.

 
Lupin knop ... hvis man kan sige sådan om lupinen? Der er min botaniske viden ikke stor nok. Uanset, så er det snart tid for at lupinerne i haven blomstre.

 

De seneste 2 år har jeg købt primula til udplantning. De blomstre næsten hele somren og jeg har dem både i nogle potter og i bedet ved postkassen.