Smartlog v. II » Fru Greens gemak » Jolly Dannebrog - børnefødselsdag i sigte
Opret egen blog | Næste blog »

Jolly Dannebrog - børnefødselsdag i sigte

3. sep 2006 17:02, Fru Green

Jolly Dannebrog

Børnefødselsdag nr. 2 inden for 14 dage er overstået. Pyyyyyh.

For to uger siden blev den ældste fødseldag fejret med en ganske almindelig fest. Pigerne til denne fest havde en alder og omgangsform, der ikke krævede de store planer og aktiviteter og de skulle nok få 3 timer til at gå.

Men den yngstes fødselsdag krævede lidt mere. Det skulle ikke bare være en fest, men en piratfest.

Fredag aften (hvor jeg oprindelig forsøgte at skrive dette indlæg, men Smartlog gik i sort som jeg skulle lægge det færdige indlæg ud), så skulle planerne fra papiret blive til handling.

Slikposer skulle pakkes, maritime og piratagtige dækservietter blev printet ud og lamineret, røde trekantede tørklæder skulle klippes til - så de små piger kunne blive rigtige pirater, en skattejagt skulle brygges sammen i en lidt for sen aftentime osv.

I processen med at finde egnede piratillustrationer kreerede hr. Green et Jolly Dannebrog flag, som senere blev til en hel guirlande der kunne hænge på vores terrasse, der skulle gøre det ud for skibet "Den grønne perle".

I går blev der så ryddet op, bagt boller og chokolademuffins, pyntet og dækket op, terrassen udsmykket med et lamineret print af et koøje og fru Green gik helt grasat og fik alt firser tingel-tanglet på i form af total uægte kæmpe guld creoler, fletninger i håret med perler i, perlekæder om halsen og håndled og selvfølgelig den tatoverede skulder bar. Bukserne blev smøget op og de sorte støvler fundet frem.

Og så blev der holdt piratfest.

Overskuds mor?!
Ovenstående smøre kan sikkert give indtryk af at fru Green er en rigtig overskudsmor og at alle børnefødselsdage har denne standard.
Lad dig ikke narre!

Jolly Dannebrog billedet kan passende få en tvetydige symbolværdi i dette indlæg, for jeg er helst fri for disse fødselsdage.
Jeg vil gerne markere familiens fødselsdage; de betyder faktisk meget for mig og der bliver pyntet op, sat flag på bordet, lavet lagkage og andet lækkert, men ... jeg er bare ikke til de her fester hvor klasserne inviteres. Så er det indrømmet.

Vi har også ved tidligere lejlighed bestukket os fra en børnefødselsdag med en biograf og Mac'D tur for fødseldagsbarnet, hendes søster og en god legekammerat. Og noget lign. gør vi nok igen.

Når hun kan for alle andres børn ...
I år har jeg dog sagt til mig selv at når jeg kan arrangere bålaftner, løb og andre aktiviteter på spejderlejre, klasse- og menighedsarrangementer for andre folks børn, så må jeg jo også kunne lade mine egne to tøser mærke at deres mor godt kan gøre sådan noget for deres skyld.

Men den rette gejst ... arrhh ... den mangler altså.

Men nu er det overstået. Børnefødselsdagene er ved i forsvinde i horisonten ... 11 måneder til den slags bekymringer dukker op igen.

- o 0 o -

Jeg glemte at nævne at vi blev velsignet med det skønneste lørdag eftermiddagsvejr mens vi holdt fødselsdag - ligesom vi gjorde for 14 dage siden. Lidt heldig har man lov at være.

Kommentarer

  1. LeneKC
    3. sep 2006 20:23
    1

    Godt gået, det har helt sikkert været en god fest.Jeg har det så lige omvendt, elskede at arrangere fødselsdage, startede tidligt som storesøster til 2 yngre søstre og så til mine egne 2.

  2. Trolling-random
    22. dec 2009 22:05
    2

    Det er ikke dannebrog. Hvis det skal være danneborg skal det være et kors, ikke et kryds ligesom det er her.

  3. Fru Green
    24. dec 2009 12:31
    3

    Som spejder er jeg godt klar over hvordan et rigtigt Dannebrog er proportioneret, men når man skal have det til at se æstetisk ud med "dannebrog" og piratmotivet, så bliver korset centreret - fødselsdagsstemningen er der jo stadig - og det er den som er pointen.

Skriv en kommentar

Links til dette indlæg

  1. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://static.flick... ( 4. maj 2007)
  2. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://static.flick... ( 4. maj 2007)
  3. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://static.flick... ( 4. maj 2007)
  4. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://static.flick... ( 4. maj 2007)
  5. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://static.flick... ( 4. maj 2007)
  6. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://static.flick... ( 4. maj 2007)
  7. http://www.google.dk/search?q=b%C3%B8rnef%C3%B8dselsdag+9... ( 4. maj 2007)
  8. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://static.flick... ( 4. maj 2007)
  9. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://static.flick... ( 4. maj 2007)
  10. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://static.flick... ( 4. maj 2007)