Fru Greens gemak

Jeg er blevet tagged.
De ganske få flittige læsere, der har været med gennem de seneste tre år vil måske kunne huske et langt indlæg om at "tagge nej".

Men ingen regel uden en undtagelse og denne gang takker jeg Irene for at blive tagged og tager opgaven op. Den bliver nemlig studie- og specialerelevant, så det må være i orden.

Opgaven lyder:

1. Pick up the nearest book.
2. Open on page 123.
3. Find the fifth sentence.
4. Post the next three sentences.
5. Tag five people, and acknowledge who tagged you.

Den nærmeste blev det ikke
Den nærmeste bog var egentlig Margareta Melins "Vær den du er". Den har bare ikke 123 sider, så den springer jeg over (men anbefaler varmt).

Nu havde jeg så mulighed for at række armene til hhv. højre og venstre. De nærmeste bøger var lige langt væk.

Til venstre lå Søren Kierkegaards skrifter, bind 5. Til højre lå en stabel med bøger hvor Edmund Burkes "A Philosophical Enquiry int the Origin of Our Ideas of the Sublime and Beatiful" var den øverste.

Bøgerne var lige langt væk og jeg vælger at citere dem begge.

Den til højre – Kierkegaard
Side 123 er fra afsnittet med Fire opbyggelige taler – ikke at forveksle med Tre opbyggelige taler, som er mit tekstcorpus i specialet. Det er den første af de fire taler, som hedder Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet.

Og hr. Kierkegaard skriver lange sætninger, så tre sætninger bliver et langt tekststykke:

Eller han søgte løgnagtigt at besvige det Gode, der engang var ham skjænket, som havde det aldrig været skjønt, aldrig glædet ham, han meente at styrke sin Sjel ved elendigt Selvbdrag, som var der Kraft i Usandhed. – Eller hans Sjel blev aldeles tankeløs, og han forvissede sig om, at Livet ikke var saa tungt, som man indbildte sig det, at dets Forfærdelse ikke var, som den beskrives, ikke var ssa svær at bære, naar man, vel at mærke, som han gjorde det, begyndte med ikke at finde det forfærdeligt, at blive en Saadan. Ja hvo skulde blive færdig, hvis han vilde tale om, hvad der ofte nok er skeet, og vel ofte nok skal gjentage sig i Verden; skulde han ikke langt snarere blive træt, end Lidenskaben af med ny og ny Opfindsomhed at forvandle det Forklarede og det Forstaaede til ny Skuffelse, hvori den bedrog sig selv! (Gads forlag, 1998)

Den til venstre – Edmund Burke
Øverst i stablen af biblioteksbøger lå Edmund Burke s bog. Han har skrevet teksten i midten af 1700-tallet, og ligesom titlen ("A Philosophical Enquiry int the Origin of Our Ideas of the Sublime and Beatiful") så er det lange lange sætninger, som han slipper igennem ved at bruge semikolon flere gange.

As common labour, which is a mode of pain, is the exercise of the grosser, a mode of terror is the exercise of the finer parts of the system; and if a certain mode of pain be of such a nature as to act upon the eye or the ear, as they are the most delicate organs, the affection approaches more nearly to that which has a mental cause. In all thes cases, if the pain and terror are so modified as not to be actually noxious; if the pain is not carried to violence, and the terror is not conversant about the present destruction of the person, as these emotions clear the parts, whether fine, or gross, of a dangerous and troublesome incumbrance, they are cappable of producing delight; not plesure, but a sort of delightful horror, a sort of tranquillity tinged with terror; wich as it belongs to selv-perservation is one of the strongest of alle the passions. Its object is the sublime. (Oxford University Press, 1990)

Til min gru opdager jeg at jeg er begyndt med sætning 3 og ikke 5, da jeg har skrevet hele citatet. Det bliver altså ikke lavet om. Sorry.

Hvem skal jeg tagge?
Så er der jo tilbage at jeg skal tagge nogen, så uden at blive skuffet, hvis I takker nej, så kunne det være interessant at høre hvilken bog følgende bloggere har liggende nærmest (jeg har ikke undersøgt om I er blevet tagged med denne "leg" tidligere): Tigerstriben (der bare har at nyde at hun ikke skal tænke speciale mere - men så er der vel så meget andet ...), Frk. Flindt (der står midt i eksamenstiden, men denne gang på den anden side af bordet), Klit (der i denne tid også er i eksaminand-rollen), Bogormen Mia (der helt sikkert har en bog liggende) og Vetran Randi (fordi det måske kunne være et interessant citat, der dukkede op).

Så er der tanket op til de tre såkaldte fridage ... ja, og resten af ugen.

Det meste af den bestilte litteratur er blevet hentet på biblioteket og nu står Edmund Burke, Kenneth Burke, Walter J. Ong og Douglas Biber og venter på mig. Mon hr. Green bliver jaloux med alle de herrebekendtskaber jeg skal gøre mig?

Den næsten forgangne uge har jeg været sammen med Jørgen Fafner. I form af hans "Retorik - klasssik og moderne" som vi læste det første år på studiet. Det er været tankevækkende at at læse i den igen.

 "Den [skrifttexten] besidder 'oralitet', mundtlighed som iboende (immanent) egenskab." s. 46, Jørgen Fafner.

Ja, ja. Så er jeg tilbage ved udgangspunktet. Ringen sluttes ...

Så jeg har noget at lave i denne weekend, når jeg skal nyde majmåneds varme, farver og dufte i haven.

De daglige trivialiteter er også klaret., så nu hvor vi har været på den ugentlige svømmetur, så er det bare at finde et tæppe og smide sig i græsset med en bog.

Aftensmaden byder på årets første optænding af grillen. Grillede bøffer til hjemmelavede burgerboller.

Jo, jo. Der skal nok også blive lidt rum til familie, afslapning og hygge i denne pinse. 

Det var over frokost. Efter en lidt for lang pause var fru Green tændt på arbejdet med specialet. Hun stod ved skrivebordet.

Hun skulle lige bruge engelsk-dansk ordbogen. Slog et ord op og maste bogen på plads igen blandt de andre ordbøger.

Og så opgav hele højre lodrette række af hylder i rumdeleren med al faglitteraturen. Stemmebrugslitteraturen røg ned i ledelse- og gruppepsykologi, der røg videre ned i ordbøgerne - hvor hele miseren begyndte og så videre ned i lidt spejderlitteratur.

Nogle af hylderne var var flækket omkring dyvelhullerne og reolen svajede faretruende.

Fru Green tog chancen. Tømte kun den ene fjerdedel af reolen, hvor hylderne havde opgivet ævret og startede bilen for at hente hvide vinkelbeslag i Silvan.

Ja, der er stunder hvor Fru Green nyder sine mange bøger. Nye som antikvariske. Men når man skal tømme reolen og derefter skrue et uendeligt antal vinkelbeslag på ... så er det skide irriterende at der er så mange. Så ville "simple living" vist have været sagen.

Fru Green har skruet og skruet. Alle beslagene er ikke blevet brugt. Men nu holder reolen sig da sammen og hælder ikke faretruende mere.

Og jo, Fru Green kunne da godt have klaget til JYSK over at reolen gav op efter blot et halvt år, men det besvær gider hun ikke. Der var besvær nok med at samle den i sin tid.

Og jo, der røg den eftermiddag, så nu må der specialeknokles i aftentimerne i stedet for.

Skrivebordet er ryddet. Bøgerne står pænt i reolen igen. Koppen er fyldt med the. Kontaktlinserne er skiftet ud med brillerne. Der kan godt klemmes 3 arbejdstimer ud af denne aften.

Ud over lidt læsning i "De ti herskere" og læsningen af den sidste Harry Potter, så har det ligget stille med læsningen. Med Harry Potter blev den intense læsning motiveret af nysgerrigheden. Måske gik jeg i stå med "De ti herskere" af manglende nysgerrighed?!

Nu er læselysten dog vendt tilbage - også lysten til at læse faglitteratur.
Så der er blevet tilføjet nogle bøger ude i højre spalte, da jeg nu har gang i ind til flere bøger.

Men man tør jo næsten ikke nævne dem og henvise til hvor der kan læses mere om dem - for tænk om nogen troede at jeg kun gjorde det for få penge for det?

Nææ, jeg gør det kun for at prale mig med at jeg kan læse og se hvor meget jeg læser ;-) Det stiver vel også mit blogger-ethos af?! På en ufarlig måde ...

Tirsdag fik jeg læst "Ruiner kan genopbygges" af Eleonora Andersen. En lille let bog på 58 sider om depression. Bestemt værd at anbefale og giver lidt stof til eftertanke.

Motiveret af at have læst den så hurtigt er jeg gået i krig med nogle flere. Og endnu flere venter i soveværelset og på skrivebordet.

Bl.a. en ny bogpakke fra 55º Nord med diverse spejderbøger. Der skal gennemlæses eller snuses til.

Og så er der et par bøger om weblogs, nogle om billeder og krop i kommunikation, bøger om stemmebrug og ... ja, der er rigeligt at kaste sig ud i.

Og så er "Den gode opgave" fundet frem fra gemmerne. Mange passager har jeg læst tidligere og jeg har jo også lært et og andet, da jeg fulgte faget "Skrivedidaktik". Men det er vist godt at genlæse med friske øjne og blive sparket i gang.

Jeg bliver s.. så klog. Sååå klog.

Det er noget irriterende at modtage to bogpakker samme dag - den ene bestilt for et par uger siden i bogklubben og en anden fra Ibooks (bestilt få dage før). Og så har jeg bestilt samme bog begge steder. Da leveringen var noget lang fra bogklubben havde jeg glemt at jeg havde bestilt bogen og bestilt den igen hos Ibooks.

Det ekstra twist på den historie er at nu har jeg to eksemplarer af bogen: "Memo" af Oddbjørn By. Og den har den skønne ekstra linie på forsiden, der strør ekstra salt såret: "Den nemme vej til bedre hukommelse".

Ja, det må jeg da ha' brug for.

... og så kan det ikke anbefales at forudbestille en bog hos Amazon i England. Den forudbestilte Harry Potter bog er endnu ikke kommet, så nu har jeg læst den ... for vi endte med at købe den hos Netto i lørdags. I håb om at den bestilte bog kom mandag, så vi ikke skulle slås om hvem, der skulle læse hvornår.

De sidste par hundrede sider blev forøvrigt kværnet frem til kl. 01.30 i går, hvor sidste sætning blev læst og ... ja, fra side 450 og frem kunne jeg bare ikke slippe den.

Men nu er det slut og jeg kan vende mig mod andet litteratur. Bl.a. bogen om at få en bedre hukommelse ...

I morgen, ja, der skal jeg såmænd til Kolding. Kirkesamfundet jeg har tilknytning til holder sit årlige sommerstævne og det begyndte i dag.

Jeg skal kun besøge det i morgen, hvor der skal laves spejdertræf for MS'ere i anledningen af spejderbevægelsens 100-års jubilæum.

Så bilen bliver fyldt med støbejernsbålsteder, snobrødspinde, brænde, dej og lign. Og det er bare til den føste del af arrangementet. Vi skal være i stævnets cafételt og med den vejrudsigt er jeg godt nok lidt spændt på hvordan det bliver?

I øjeblikket er jeg ved at forberede 10 minutters tale, men jeg kan jo risikere at den i morgen eftermiddag bliver overdøvet af trommende regn og vindens rusken i teltdugen. Det er da en retorisk udfordring ...

Jeg havde gerne deltagetpå hele sommerstævnet, men det blev ikke i år. Vejrudsigten gør dog savnet noget lunkent. Det må jeg indrømme. 6 dage i et mindre 4 personers telt, alene med min to piger, maden laves og spise på hug i teltets lave midterrum - i pisregn. Nej, så store er mine spejderentusiasme heller ikke. Slet ikke blandt flertallet der bor i campingvogne, for det er jo ikke en spejderlejr.

Men for en enkelt dag går det nok. Jeg kan jo pakke både badesandaler og gummistøvler sammen med det andet udstyr.

Og så håber jeg da for alle dem jeg kender, der er afsted at vejrudsigten bliver gjort til skamme på Kolding egenen. Man har da lov at håbe og sende en mariehøne op til Vorherre ... så at sige.

... nååå, ja. Og så er det lige før jeg ærgrer mig over at skulle køre der over i bil. Der kunne være blevet nogle gode timer med Harry Potter bogen i toget. Men hvad, så kan bogen få lov at blive hjemme, så Hr. Green også kan få lov at læse i den.

Onsdag aften kom vi ind at se den 5. Harry Potter film.

Denne gang har den ikke fået dansk tale og Cinemaxx undertregede på skilte at det var forbudt at læse tekster op i biografen.

Der var nu heller ingen der læste tekster højt - heldigvis. Og ved at have valgt en aftenforestilling, så var der ganske få unger - vores egne inklusive - så der var ro over gemytterne.

Filmen var ganske fin. Har man læst bogen - og kan li' den - så er der helt sikkert ting man savner. Der er også ting, der kun forstås, hvis man læst bogen. For andre vil disse ting fise hen over hovedet på dem.

Nå, men nu er det så den sidste bog som jeg venter på at postbudet kommer med.

Og det er spændende om jeg kan holde mig fra den sidste side - indtil jeg har fået læst de forudgående sider ... kan du? (ja, her forudsættes det at du har tænkt dig at købe den sidste HP bog og læse den).

Intentionen er at vente ... vi får se.