Fru Greens gemak

Efter halvandet døgn i sengen og 3½ kg. kropsvægt mindre, så var dagens løbetur konverteret til en gåtur. Det var skønt med en gåtur og frisk luft, men energien var bestemt ikke i top, og efter 5,5 km. var energireserverne næsten brugt.

Som jeg gik der og nød den friske luft og vinterstemningen, så slog det mig at der snart er frist for at tilmelding og betaling for deltagelse i årets Julemærkemarch (søndag d. 6. december). Så vil du gå en frisk tur og støtte Julemærkehjemmene samtidig, så tilmeld dig Julemærkemarchen - senest 15. november (du kan stadig deltage selvom du ikke tilmelder dig på forhånd, så betaler man blot på dagen).

Du kan finde alle oplysninger om nærmeste startsted, tidspunkt, pris og andet praktisk på Julemærkemarchens hjemmeside.

Du kan støtte samme gode sag ved at købe julemærket eller e-julemærket til din julepost.

 ... så skal det bare lige pakkes ind så det kan sendes med posten til et andet sted på Sjælland.

Et indlæg der går fra noget meget gult til min status på Operation Påskeglad.

Ved Ålholm Plads er der gået totalt gul i den. Det skyldes ikke Operation Påskeglad, men en nyåbnet Netto.

Jeg vidste det jo godt, da jeg forleden så at nu skulle den åbne efter måneder med byggeri. Det stod mig klart med det samme at jeg ikke skal i den Netto de kommende dage. Det blev også bekræftet i dag, da jeg på gåben var i postkassen med nogle breve.

Der var mange flere mennesker i området ved Ålholm Plads end ellers. Det bemærker en lokalkendt straks. Det blev også tydeligt at hvor du med lidt held før kunne spotte folk med en Irma-pose, så myldrede det med folk, som slæbte gule Netto-poser i deres arme, der næsten kan ses vokse i længden for hvert skridt det tager.

Hvad det er for nogle åbningstilbud, der skal gøre at folk slæber ikke bare 1, ikke bare 2, men gerne 3 og 4 poser, ved jeg ikke, men det virker næsten voldsomt. Nysgerrigt gik jeg hen og kiggede ind af dørerne. På flere meters afstand - for indgangspartiet vrimlede også med mennesker med alt for overfyldte poser.

Lange, lange køer og klokken er 14 midt på en almindelig torsdag.

Bilerne kæmpede om de manglende ledige pladser på den nye parkeringsplads bag forretningen og beboerne på Ulrikdalsvej må virkelig glædes over al den trafik de nu får, hvor udkørslen fra den nye parkeringsplads går via deres vej.

Men det er vel at sammenligne med det mylder som 15.000 kroners tilskud til byggeri vil give i nær fremtid.

Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om det?

Apropos Operation Påskeglad (og det er absolut noget helt andet), så har jeg vist fået min hilsen fra en i det danske land, der vil gøre en ukendt glad. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig andre grunde til at modtage et papæg fyldt med alskens blandede påskelækkerier. Endda kan jeg se at hun bor i nabolaget. Det ved jeg godt hvad jeg skal mene om: Tusind tak til Lotte fra Vanløse. Gad vide om vi støder på hinanden en gang?

Nu må vi se hvor længe ægget for lov at have indhold. Storesøster i matriklen har været og få lidt.

Selv har jeg tilgode at glæde en anden. Jeg har været ude at snuse en god idé op. Måske fandet jeg på noget i dag og inden for den næste uges tid, så bliver det sendt afsted, så det kan nå frem til rette kvinde inden påske.

Nok lider jeg af blog-mathed, men jeg må dog melde mig med i Operation Påskeglad igen. Var med for to år siden (og jeg tillader mig at genbruge logoet fra den gang i farten).

Ved du ikke hvad Operation Påskeglad er, så klik på logoet og læs løs. Tak til hende der knokler for sagen igen i år.

- jeg håber at du kom godt ind i 2009.

Når fyrværkeriet brager er det godt at kunne opholde sig på eller under kældertrappen. Buster havde nu helt gemt sig, men Olaf og Sofus kunne godt være fremme.

Bortset fra et familiemedlem med feber og almindelig sygdom, så kom vi godt ind i 2009 - både dyr og mennesker.

Her bæres julen ikke ud endnu. Det pyntede juletræ og resten af julepynten bliver til 31. december. Der fjernes pynten så til gengæld, mens træet pyntes påny med cerpentiner og får lov at blive i stuen til kalenderen siger 2009.

Juleaften før dansen om juletræet og mens der stadig lå pakker under juletræet.

Lille juleaften er traditionen at vi spiser æbleskiver. Et lignende foto blev taget sidste år. Hvis du undre dig over farven, så er det også blevet tradition at de aller sidste får grøn eller rød frugtfarve. Hhv. Hulk- og nisseæbleskiver. Ikke nisseboller, som nogen foreslog herhjemme med et skælmsk smil.

Jeg er glad for julemusik og CD-samlingen indeholder en anseelig del. Tilsammen udgør de 23½  time på mit eksterne drev.

Men familien lader mig ikke have den i fred. Fra tid til anden skal den på værste vis ødelægges af små beskidte rim.

F.eks. kan jeg ikke høre Gustav Winckler synge "Vinterhvidt vidunderland" uden at anden vers får et andet "ende"rim end teksten oprindelig lyder:

Bjældeklang
klokker kalder
Kom og se
*mine balder*

De faldende fnug
gør skoven så smuk
I et vinterhvidt vidunderland.

Nu er ungerne sendt i seng. Roen er ved at falde over hjemmet. Juletræet er pyntet og det eneste der mangler at indpakningen af gaverne.

I morgen begynder dagen med en gåtur. Det er Lillesøsters og min måde at fejre, at jeg d. 24. december sidste år tilsluttede mig det der er blevet familiens faste vane og siden har løbet (eller gået) 3 gange om ugen. Vi har været ude at løbe i dag, så Lillesøster og jeg har tilføjet denne gåtur fra morgenstuden som noget ekstra ... og man skal jo ikke være bange for at brænde for mange kalorier asf denne tid, så en ekstra tur i regnskabet føles blot som en gevinst. Det bliver en frisk måde at begynde dagen på inden det gælder arbejdet i køkkenet. Der skal koges risengrød og smuttes mandler til ris a la mande, skrælles kartofler og gøres klar til at julemaden kan startes om eftermiddagen.

De sidste madindkøb er klaret, et sidste brev i postkassen, årets sidste regninger er betalt, den faste løbetur blev også klaret og nu mangler kun  lillejuleaftens traditionelle hyggeeleemnter: Æbleskivestegning, glögg og juletræet skal pyntes ... ups, og så skal der vist også pakkes gaver ind, men det sker næsten altid natten til d. 24. december. Hvorfor bryde den tradition?

Stille og rolig melder julefreden sig ... jeg gider ikke stresse. Det skal være hyggeligt, så vi laver det vi har lyst til og ikke noget pres.

Lørdagen blev blandet meget andet brugt på at løbe 5,5 km og koge klejner. Så der er da lidt balance i kalorieregnskabet ... hvis man går op i det.

Og nu er palminen blevet brugt. Klejnerne laves efter min farmors opskrift.

Farmor Elses klejner

250 g margerine
150 g sukker
4 æg
750 g mel
knap ½ tsk hjorttaksalt
lidt vand, mælk eller fløde (5-8 spsk)

lidt reven citronskal + lidt saft
eller
kardemomme og evt. lidt portvin/cognac

Den bløde margerine og sukker røres sammen.
Æggene kommes i ét for ét.
Mel, væske osv. blandes i.

Rulles ud og skæres med klejnespore. "Vrides" og koges.

Luft godt ud bagefter og hæld endelig ikke plaminen i afløbet!

Min. 500 g. palmin til kogningnen.

Det var vist min farmors klejnespore, den gamle af porcelæn. Eller er det den helt af træ, som jeg også har? Den med rødt plastic er fra mit barndomshjems køkken. Den fik jeg med da jeg flyttede, da min mor ikke havde den store lyst til at koge klejner og regnede med at den ville blive flittigere brugt hos mig.

Udover uægte honningkager , så er der blevet lavet vanilliekranse efter min mormor Netes håndskrevne opskrift. I min klippe-klistre opskriftbog er den dog blevet renskrevet.

Ovenstående opskrift bliver til omkring 3 bageplader fulde. Vi laver dem på den største stjerne i kødhakkemaskinen og af en lægde på 4 fingres bredde. Det giver nogle lidt store kranse.

Mormor Netes vanillekranse

500 g. mel

1 knivspids hjortetaksalt
375 g. margarine
250 g. sukker
125 g. mandler
1 æg
1 stang vanille (eller evt. vanillesukker)

Mandlernes smuttes og hakkes meget fint. Det hele æltes sammen og stilles koldt nogle timer.

Køres igennem kødhakkemaskinen eller presses ud med en bollesprøjte.

En portion giver omkring 3 bageplader vanillekranse. De kan bages ved 160 grader C i varmluftovn til de bliver gyldne.

Dejen blev lavet lørdag eftermiddag og først efter en 5 km's gåtur, hjemmelavet pizza og en "morfar" på sofaen kom der gang i kødhakkemaskinen og ovnen igen. Så det var tæt på midnat inden vi blev færdige.

I dag er der blevet produceret en lille værtindegave (som i dette tilfælde også er til værten).

Pænt indpakningspapir er klippet i passende størrelse og snor med mærkat er sat på. Her er opskriften og skrevet på. Har du ikke træmærkater, så kan du evt. lave dine egne i karton. Her er der jo mulighed for at lave dem større og designe dem på computeren. Og således kom der også et lille tip ud af dette blogindlæg. Ideen med opskriften er inspireret af dette indlæg hos Magny fra Norge.

Hvilken skuffelse! Fru Green fandt endelig palmin og så er der ikke blevet kogt klejner endnu?!

Men det er kun fordi herren og fruen i huset har fået nok af småkager for denne weekend. Palminen er stillet forsvarligt i køleskabet (ellers bliver den næsten flydende - trust me) og venter på at småkage-bager-trangen melder sig igen i den kommende uge.

Udstandsningsformene til småkagerne er blevet flittigt brugt og er vasket og gjort klar til næste gang.

Men der har været gang i småkageproduktionen næsten hele lørdagen. Det er blevet til "honning"kager og vanillekranse.

Faktisk begyndte Fru Green i sin glæde og iver over at have fået palmin med at lave dej til "honninghjerter". Honning er så meget sagt. Vores dybdeborende rapporter kan afslører at det er sirup og ikke honning, der er puttet i. Ungerne foretrækker dem i småkagestørrelse, hvor Fru Green foretrækker at de er store, tykke og dermed bløde i konsistensen.

 Opskriften er en Fru Greens mor har fundet (sikkert sakset i et ugeblad):

Uægte Honninghjerter

140 g. Sirup

135 g. sukker

135 g. margarine

1 æg

400 g. mel

1 tsk. natron

2 tsk. stødte nelliker

evt. 2 tsk. pomeranskal

Sirup, sukker og margarine smeltes og afkøles.
Æg piskes let og kommes i med mel (som er blandet med natron og krydderier). Det hele æltes sammen. Stilles køligt i en dagstid.

Rulles og udstandses.
Alt efter om du vil have nogle store tykke hjerter (lidt a la honninghjerter) eller lidt tyndere, så de bliver som småkager. Altså hhv. 5-7 mm eller 2-3 mm tykke

Bages ved 170 g C. i 15-20 minutter.

Glasuren laves af flormelis og past. æggehvide. Kan evt. tilsættes frugtfarve.

Første søndag i december betyder "Julemærkemarch" .

Jeg har i mange år gået julemærkemarch i december. Det begyndte som en tur jeg tog med de store spejdere i 90'erne. Lillesøster var første gang med i klapvognen søndagen efter den store vinterstorm i 1999. Den gang måtte jeg med hjælp fra de andre spejdere løfte klapvognen over væltede træer på ruten. Lillesøster lå trygt og varmt og sov fra hele turen.

Efter en pause nogle år, så begyndte lillesøster og jeg at gå julemærkemarch. Vi har gået julemærkemarch 4-5 gang nu og datteren bliver genkendt nu, selvom det er mennesker vi kun ser den ene gang om året. Hr. Green var med for tredje gang i år. De andre år er vi gået af den korte rute på 5 km, men i år var lillesøster indstillet på at tage den lange rute på 10 km. Og oven i det kunne vi lægge 2 + 2 km på turen til og fra startstedet i Rødovre.

Så vi har gået 14 km i rask tempo i dag. Det gav ømme lår og fødder.

Startstedet var flyttet fra Brønshøj til Rødovre og det gav nye lokaliteter at gå i. Ruten gik bl.a. gennem Stovbyvej her er der åbenbart tradition for at samtlige huse har store kravlenisser på husenes facader. Jeg tror vi talte omkring 20 huse, der med undtagelse af 1-2 havde kravlenisser. I disse tider hvor miljøbevidstheden breder sig og nogle ser skævt til det CO2-forbrug det elektriske julepynt koster, så er det jo et godt og miljørigtigt alternativ.

Billedet bærer præg af at det er taget med mobilen og at jeg egentlig ikke bryder mig om at fotografere andres huse. Her på Flickr kan du se en version med noter knyttet til særlige dele af billedet.

Det er også noget helt særligt at se så mange huse i en gade, der er enige om at pynte på den måde. Man forestiller sig at der må være et helt særligt naboskab ... gad vide om der virkelig er det?
Traditionen har også bredt sig til nabovejene i kvarteret. Billedet ovenfor er fra en af nabovejene, hvor julemærkemarchen også bragte os forbi.

Vi kom også en tur ned af Viemosevej, hvor jeg har kørt en del for ... ja, det er sørme 17-18 år siden. Dengang havde jeg en blå folkevognsbobbel og skulle til Herlev, hvor min læreplads havde til huse. Jeg stoppede tit halvvejs på Viemosevej og købte brød i bageren. Da var boede jeg stadig hjemme ... det er så længe siden og alligevel kommer det bag på mig at det er så længe siden.

Da vi kom hjem varmede vi gløgg i mikroovnen og varmede hjemmebagte æbleskiver ... og så fik de voksne sig "en morfar" på sofaen.

Nu er lår og fødder heldigvis ikke ømme mere.

... på bloggen ... meeeen ...

Jeg har skudt juleforberedelserne lidt i gang. Bare sådan forsigtigt.

I går blev der købt et nummer af Det store gemmehæftge - Julen 2008 og i dag købte jeg to lyskæder (blå selvfølgelig) i Ikea. Der er også blevet indkøbt lys med guld til mit guldfarvede fad, der skal stå på spisebordet i hele december.

Gemmehæftet køber jeg mest af tradition. Jeg har købt det siden vi flyttede i huset her og nu hvor jeg har adskillige numre så begynder indholdet at være en anelse kedeligt.

I næste uge tyvstartes julekøbene også med en tur til Flensborg sammen med Morfar. Der skal bl.a. købes tysk marcipan og marcipan-the. Ja, og sikkert også meget andet.

... og mens jeg skriver dette, så slår det mig at jeg virkelig kommer til at opleve den første jul i 7 år, hvor jeg ikke skal tænke hverken eksamensforberedelse eller opgaveskrivning. Det bliver så godt.

Men i aften gælder det Halloween. Det sidste græskar skal udhules, vi skal have storesøsters Halloweenkage og se Tim Burtons Nightmare before Christmas og måske kan jeg få dem overtalt til at vi også skal se Sleepy Hollow med madrasser og dyner på gulvet?!

Halloweens bagside er at jeg har været forbi morfar og blokere postkassen. Han holder lyset slukket, døren låst og reagere ikke hvis der bliver ringet på. Det kan ikke være anderledes efter sidste års hændelse.

Her er det mere fredeligt. Genboens børn har været og næsten hviskende sige "Slik eller ballade" og lillesøster kunne dele lidt slik ud til dem.

 Dette er nok mest et opsamlings blogindlæg med nogle af de ting, som jeg ikke fik skrevet, men alligevel får lov at komme med.

Efteråret er edderkoppetid. Forleden kom denne krabat kravlende fra kontoret ind i stuen. Der blev luftet ud i kontoret og det har nok lokket fyren ind i varmen. Dette er bunden i et Nescafé-glas – af den slags med plads til 200 gr. Det kan give en fornemmelse af størrelsen. Buster var først nysgerrig og prøvede at daske til den, men mistede hurtigt interessen.

Med efterårsferien begyndte vaffelbagningen. Ikke at de ikke kan laves om sommeren, men denne årstid lægger mere op til vaffelbagning.

 Og så lidt rundt og orange fra stuen og terrassen.

Så blev dagen rundet hvor jeg blev et år ældre.

En rolig og hyggelig dag med flot vejr.

Hr. Green gav mig en vandkande. Men ikke bare en almindelig vandkande. Den er selvfølgelig emaljeret og er både praktisk og kan tage sig godt ud på terrassen, når den ikke bliver brugt.
Jeg er vild med messingdetaljen på tuden og der blev vandet blomster i går aftes med den. Nu skal jeg bare passe på at jeg ikke bliver så begejstret for at vande blomster at jeg drukner mine potter.

Til at pynte på mig fik jeg, af min far, et armbånd og matchende halskæde. Super super flot. Og lillesøster gav mig en kikkert, som hun havde lavet af pap og tape.

Og ligesom sidste år , så stod den på forskellig is med tilbehør. I år mini chokolinser, chokaflakes, jordbær og mini flødeboller. 

Jo, jo, alt i alt en god dag.

Og specialet blev skam ikke glemt. Der blev cyklet til KUA, hvor en specialeplads nu er booket. Så fra 1. juni har jeg et sted at gemme mig med bøger og pc, når der skal arbejdes igennem og jeg absolut ikke vil forstyrres af hverdagens trivialiteter, min egen trang til at gøre alt muligt i hjemmet eller noget af det andet der kan forstyrre skriveprocessen.

Jeg fik skam også læst, mens jeg nød solen og jeg fandt en bog af Wolfgang Iser, der kan være relevant.

Jo, jooo. Det rykker i det små ... og forhåbentlig snart i det store også. 

Lillesøster spurgte i går om vi skulle have levende lys i vinduet søndag aften. Og ja, der er kommet levende lys i vinduet.

Det er ikke første gang. Jeg har det næsten hvert år. Lillesøster var opmærksom på det i år, fordi de har haft tema om 2. verdenskrig i de forgangne par uger.

- o 0 o -

Og apropos Bornholm og fornærmelse , så er det måske værd at bemærke at det ikke var hele Danmark, der fik muligheden for at føle sig rigtig frie før 5. april 1946.

Så har jeg vist været rigelig lokalpatriotisk på ægtemandens vegne i denne uge ... og jeg er bare en "over fra".

I påskeugen vil man gerne have sol, varme og tydelig tegn på at foråret er på vej. Det er vel en slags genreforventning.

Usædvanligt med sne i midten af marts er det jo egentlig ikke og vi har før haft sne i påskeferien. Det kan jeg huske fra min barndom.

Men forventningen er noget andet og derfor bliver sne i påskeferien noget særligt.

Dagen begyndte med højhimmel og sol. Så blev det gråt og det meste af eftermiddagen sneede det her i det københavnske, men først da solen bag skydækket var ved at gå ned begyndte sneen at lægge sig.

Så der blev taget nogle billeder af vejrets genrebrud.

Søndagen er ved at gå mod sin slutning.

Søndagen lokkede os også lidt i haven. Der blev ikke lavet så meget, men en rundtur viste at foråret varsler sit komme. Bl.a. er lupinerne på vej.

Det har været en rolig dag, men alligevel med mange små aktiviteter. Dagen var præget af det gode vejr. Solen skinnede og så gjorde det ikke noget at det blæste lidt på turen til kirke, der foregik på cykel.

Jeg har mange gange måtte tilbage for at hente cykelhjelmen, fordi det ikke faldt naturligt at tage den med og jeg først opdagede den manglede nogle hundrede meter nede af vejen. Nu falder det mere naturligt og den bliver taget med ud til cyklen første gang ... men jeg føler mig lige grim. Men f... det. Nu har jeg brugt over 6 år til at putte akademisk viden ind i den knold, så skal den ikke ødelægges på en cykeltur.

Det har i flere dage været planlagt at familien skulle lave fastelavnsudklædning søndag eftermiddag og det lykkedes at få det på plads.

Lillesøster vil være "fattig tigger fra middelalderen" og storesøster vil være Harry Potter. Begge kostumer bliver stykket sammen af ting vi har liggende. Aflagte bluser blev klippet til middelalderkostume.

Fars gamle grå t-shirt bliver koften og mors lasserede grønne uldpullover med rund hals blev til støvler, overdel og lapper på koften. Lidt sisal blev til bælte og bindebånd på "støvlerne".

Harry Potter outfittet bliver mere i stil med seneste film. Sorte bukser, hvid skjorte, bordoux pullover og så printer vi et Griffindor-logo ud på et overføringsark, stryger det på et stykke lyst stof og syr det på pulloveren. I haven bliver der fundet en gren, der kan gøre det ud for tryllestav.

Et par af Fru Greens aflagte briller uden glas, læbestift til arret, hårfarve der gør det lyse hår sort og så er den hjemme.

Eneste udgift bliver hårfarven. Resten var gratis. Det behøver ikke ikke være dyrt at lave fastelavnskostumer. Heldigvis.

Den 31. december er traditionen i vores hjem at juletræet bliver strippet for julepynt og træet med lys bliver pyntet med serpentiner. Sådan står det så gennem nytåret og d. 1. bliver det så båret ud i haven.

Nytårsaften blev stille og roligt fejret sammen med Morfar – noget af aftenen – og os selv resten af tiden. Pigerne fik fyret lidt fyrværkeri af i haven og der blev brugt meget tid udendørs lige efter midnat, hvor naboerner i den grad bruger penge på det store fyrværkeri. Jeg forsøgte mig med at fotografere det. Jeg er ikke så klog ud i mit kamera at jeg vovede mig ud i manuelle indstillinger, så det gjaldt om at trykke på det helt rigtige tidspunkt, hvor fyrværkeriet lyste nok op til at lukketiden ikke blev for lang. Lidt fyrværkeriskud blev det da til.

Det var en grå dag, men det har givet en god fornemmelse i kroppen at stå tidligt op og gå en rask tur.

I dag var det ikke bare en tur om søen, men en tur om mosen i Husum.

Det er nu en hel fast tradition at vi skal gå julemærkemarch.

Julemærkemarhcen er en gåtur på enten 5 eller 10 kilometer, som du betaler for. Du betaler, får frisk luft, motion og støtter Julemærkehjemmene samtidig.

Og så kan du få enten diplom eller en medalje for dine anstrengelser.

I år kunne børnen få udleveret en pose med brød til at fodre ænderne med, så det stoppede vi og gjorde undervejs.

Vi voksne blev også enige om at vi burde tage turen på 10 km til næste år.

Nu ligger dagen åben til lidt oprydning og kontorarbejde ... og når det er blevet mørkt igen, så skal vi adventshygge med æbleskiver og hjertefletning. 

Krydset er blevet sat på stemmesedlen og den er puttet i stemmeurnen.

Siden jeg var barn har det været tradition i min "fødeby" Vanløse at der spises hveder på valgaftenen. Den gang var det flere af bydelens bagere, der solgte hveder. I dag tror jeg kun det er en.

Min veninde, der også er fra Vanløse og hvis forældre har boet her endnu længere, kender ikke traditionen og hvornår det er begyndt ved jeg ikke.

I dag sælger "Hjørnebageren" på hjørnet af Jydeholmen og Ålekistevej stadig hveder når der er valg og vores familie holder fast i denne lille lokale tradition.

Så min far og jeg har været forbi bageren og købe hveder, der skal spises i aften foran TV.

Har dit lokal område en lign. tradition?

Som en lille krølle på denne snak om traditioner og symbolske ritualer, så kan jeg fortælle videre om mit eget bryllup.

Jeg havde i dagene før fortalt hr. Green om denne tradition, som min mor havde foreslået at vi brugte. Men som vi går sammen op ad kirkegulvet (i vores kirke, som er en gammel biograf, der går man op, når man går ud), så hvisker hr. Green ud af mundvigen: "Hvad ska' .... " og resten fortabte sig i brullupsmarchen. Jeg hvisker tilbage: "Vi skal samle den op" og da vi når dørtrinnet, så bukker jeg mig ned samtidig med at hr. Green forsøger hopper over dørtrinnet. Han havde ikke kunne høre mit svar.

Det så noget besynderligt ud ... og det er blevet et kært og betegnende minde for vores samliv.

Så meget for symbolikken.

- o 0 o -

Og så til noget helt andet: Kommentarer til mit specialeemne er stadig velkomne. Du kan blive den blandt de første til at skrive en kommentar. 

Nogle af disse tanker har jeg allerede givet udtryk for i en kommentar , men nu kommer der alligevel et indlæg om det.

Et indslag i morgenens P1 supplerede nemlig de tanker jeg ellers har gået med.

Ud over de kvabbelser man kan have i forhold til Halloween som nytilkommen tradition i forhold til om det er kulturimperalistisk eller om det er kommercielt, så er det da også værd at overveje som troende hvad det egentlig er man lægger i det.

Halloween og kristne
Jeg kender folk der synes at Halloween ikke er noget for kristne at beskæftige sig med. Så det er giver jo nogle overvejelser om hvad jeg selv tænker om det.

I den nævnte radioudsendelse, der handler om gudstjenesten i folkekirken, så fortæller Lektor Anita Hansen Engdahl om hvordan nogle præster i folkekirken reagere på en særlig tradition ved bryllupper. Og de tanker hun giver udtryk for i den forbindelse er passer meget godt til det jeg tænker.

Hesteskoen ved bryllupet
Hun fortæller om et ritual som faktisk også blev brugt ved mit eget bryllup.

En hestesko lægges på dørtrinnet eller ved døren ud af kirken. I vores tilfælde lå den lige inden for døren i kirkesalen efter at jeg var kommet ind og gik ned ad kirkegulvet med min far. Når man går ud igen, efter vielsen, sammen som par, så samler man den op og bærer symbolsk lykken med ud.

Anita Hansen Engdahl fortalte at nogle præster i folkekirken ikke ønsker at denne tradition i deres kirke, da hesteskoen er et gammelt symbol på djævlen.

Hun forklare ligeledes hvordan præster og familie går fejl af hinanden. Familierne der ønsker denne tradition forbinder jo ikke hesteskoen med djævlen, men forbinder den med lykken.

Et spørgsmål om hvad man ser tingen som symbol for
Og det er nok der hvor jeg er med mange af de forskellige ting, som man som kristen kan have det svært med. Halloween kan være en ting. En anden ting er nisser.

Det store spørgsmål er jo netop hvad man tillægger tingene af symbolværdi. Og måske har tingene historisk haft en anden symbolik, men spørgsmålet er også hvad værdi det tillægges i dag.

Det er vist så kort jeg kan sige om disse tanker.

Spørgsmålet er så hvad jeg tillægger græskarhovedet som symbol ... det er jeg ikke helt afklaret med. Nok fordi jeg ikke synes det symbolisere så meget andet end hyggeligt lys med en skræmmende eller pudsig kant.

Julefreak er jeg - men jeg kan også få for meget.

Jeg har oplevelsen af at flere synes julen er slut nu. Blogland kan jo være fin dokumentation på danskernes hverdag og rundt omkring kan man læse at folk tager pynten ned eller har lyst til det. Nu er det slut.

Selv begynder jeg i det stille at pille lidt pynt ned - men der er så meget pynt, at det ses ikke før jeg d. 31. fjerner alt - også pynten fra juletræet, der bliver stående med lys på og overdænges med cerpentiner.

I år har jeg haft lyst til at tage pynten ned allerede d. 26. december. Og selvom jeg har det sådan er det i min verden alligevel forkert. Det for tidligt.

Og jeg kom til at tænke på en andagt jeg har hørt på arbejde, hvor en præst argumenterede for at vi skulle være mere opmærksomme på at få adventstiden tilbage og ikke gå lige til julen.

Og jeg må sige - jeg synes det er rigtigt - forventningens glæde er forsvundet. Vi begynder allerede ugen inden december med arrangementer i børnehaver og fritidshjem, hvor vi går rundt om juletræet, får gaver af julemanden osv. Faktisk synes jeg generelt at institutionerne mere overtager og dermed tager pusten fra vores traditioner. Ungerne har prøvet alting i institutionen først - der er ikke overladt noget til at være begivenheder, der sker i familiens skød.

Institutionernes behov for at blive bundet sammen af traditioner er fair nok, men så find dog på jeres egne og lad være med at stjæle familiens og julens.
Hvis man vil se forældrene til et hyggeligt arrangement, så er der jo ikke en lov, der byder at det skal være i den travle julemåned - hvad med i kedelige februar?

Hvis vi begynder med det der hører julen til - juleaften og dagene efter - allerede i november, så er det klart at vi ikke gider det når vi når d. 24. december.

Så jeg holder mig selv fast på at holde jul frem til nytår. Endda overvejer jeg at lade julekrybben stå til Hellige Tre Konger.

Og så kan det være man skulle boykotte alle de julearrangementer næste år, der tillader sig at pille ved min gamle jul - før tiden.

Årets juletræ i det greenske hjem

Da jeg var barn havde vi en nisse i toppen af juletræet. Min mor så i noget materiale* om julen før i tiden at man også har haft en stork i toppen og det ville hun så gerne have. Lige siden har vi haft en stork i toppen - i form af en plastic-stork.

Fra toppen til foden - vores juletræsfod er også fra min del af familien. Min mor og far har fundet den hos en antikvitetshandler og betalt flere hundrede kroner for den. Det var pænt mange penge i 70'erne og den blev betalt over flere gange.

Den er lavet i træ og malet. Tre nisser sidder med ryggen til hinanden op af stammen, som går gennem to huller i to skiver træ.

I mange år har vi kæmpet med at få stammen passet til hullerne, der var for små og sad skævt over hinanden. Indtil hr. Green for to år siden lavede hullerne større og satte to skruer i, som man kan skrue stammen fast med.
Først synes jeg at det var helligbrøde at gøre det ved vores gamle fine juletræsfod, men jeg tror faktisk den holder længere - og meget unødig baksen med juletræet er vi sluppet for.

Det er ikke tilsigtet at det skal se ud som om nisserne "sidder på tønden". Men træet skal jo have lidt vand ...

*Link til vers fra Peters Jul (tilføjet efter kommentarer neden for)

Græskarmandne Jack fra oktober 2005

Halloween - egentlig en af de her højtider som jeg ikke brød mig om - bare noget dagligvareforretninger og legetøjsforretninger ville have indført så de kunne sælge noget mere.

Men da der kom et lille stykke Amerika ind i familien for en del år siden og den del af familien nu er bosiddende i Amerika, så blev det lidt mere relevant at fortælle vores piger om amerikanske traditioner.

Græskar er også en taknemlig plante at dyrke i sin have

... og så har fader og ældste datter i huset en forkærlighed for gyserfilm ... moderen i huset deler den også lidt.

Så de sidste to år har vi markeret Halloween. Fru Green er faldet til patten, som man siger. (Undskyld, hvis udtrykket falder nogen for brystet ... hø, hø)

Sidste år forsøgte vi os igen med et rigtig "Tim Burton"-inspireret græskar, i en mørk strimplet t-shirt, sat på kosteskaft og placeret passende mellem de visnede majsplanter. Kender man Tim Burtons stil, så vil man kunne scenariet for sig.

I år venter to græskar, et af dem af egen avl, på terrassen. I morgen bliver de snittet i og udhulet.

Årets gyserfilm bliver Ghostbusters 1 og 2 - så kan hele familien være med, for lillesøster er ikke så vild med det alt for heftige gys.

Så halloween bliver altså markeret her i hjemmet, trods min oprindelig aversion mod "højtiden" - hvordan har du det med halloween?

- o 0 o -

Servicemeddelelse: DR2 sendte DM i Græskar fredag d. 20. oktober. Vinderne kan du se billeder af her.